Sophie's Food Club
Pea shoot salad with grapefruit, avocado and grilled cheese on a plate

Ærteskudsalat med Grape, Avocado, Grill-Ost og Pinjekerner

Personer 2

En frisk sommersalat med søde ærteskud, bitter radicchio, cremet avocado og grapefrugt — toppet med gylden grill-ost og ristede pinjekerner.

Ingredienser

  • 100 g ærteskud
  • 2 blade radicchio
  • 1 grapefrugt
  • 1 avocado
  • 200 g grill-ost (alt. halloumi eller fetaost)
  • 25 g pinjekerner
  • 2 spsk. hvid balsamico (eller hvidvinseddike)
  • 3 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skær grill-osten i skiver og steg dem gyldne på begge sider i lidt olivenolie. Tag osten af panden og sæt til side.
  2. Rist pinjekernerne på den samme pande ved middel varme indtil gyldne. Sæt til side.
  3. Skyl ærteskud og radicchio og riv eller skær dem i mindre stykker. Skær skrællen af grapefrugten med en skarp kniv, og sørg for at komme helt ind til frugtkødet. Skær nu mellem lamellerne, så du får fine grape-fileter. Pres saften ud af den tilbageværende del af grapen ned i en lille skål. Skær avocadoen i skiver.
  4. Tilsæt hvid balsamico og olivenolie til grapefrugt-saften og pisk sammen. Krydr med salt og peber.
  5. Læg ærteskud, radicchio, grapefrugt og avocado i en skål. Hæld dressingen over og vend forsigtigt. Top med grill-ost og pinjekerner og server straks.

SERVER MED

Grillede kyllingelår med stegte broccolini — eller ovnbagte kartoffelbåde.
Butter bean puré med surdejsbrød.

Se også disse opskrifter